ÅRETS OHK'ER

Siden 1983 har vi hvert år kåret en leder, spiller eller træner som "Årets OHK'er".

Året OHK’er 2026

I år skal vi hylde en person som aldrig før har fået titlen.

Person har i mange år selv ment, at personen burde få årets OHK’er - selvtilliden har personen aldrig manglet. Men bare fordi man altid har trukket den gul/blå trøje over hovedet, så kræver det altså, lidt mere at blive årets OHK’er.


Som nævnt har personen har hele sit liv trukket den gul/blå trøje over hovedet, der har været en enkelt afstikker til efterskole og lidt græs håndbold for fiktive hold. 

Person har spillet 269 kampe på første holdet og debuteret i sæsonen 2008/2009. 


Årets OHK’er er gul og blå helt ind i hjerte. Han er en vinder og kæmper til det sidste, når han trækker den gul/blå trøje på, lige meget hvilket hold han gør det på. Da førsteholdet var i 1 division, var han krumtappen i forsvaret og han var sammen med sin bror, indpiskeren af en vindermentalitet, der gjorte at vi vandt kampe, som på papiret aldrig kunne være vundet. Når nye spiller kom ind på førsteholdet, var han personen der gjorde det klart, at den gul/blå trøje forpligter og man kæmper til det sidst for klubben.


Anders, udover overstående, så har du i år, gjort de ekstra ting, som der gør at man ikke kan komme uden om, at du er årets OHK’er. 

 Du spiller på 2. holdet (3 div.). Men har som en rigtig klubmand trådt til, når andre hold skulle bruge hjælp. Om det hedder serie 2 eller 2. division, så har du været klar til at hjælpe. For det ligger helt naturlig til dig, at hjælpe til, hvor der mangler en mand. 


Du er træner for et børnehold, U7, hvor du er meget vellidt blandt børnene og medtræner. 

Du er OHKs repræsentant i Motions & Velværes bestyrelse. 

Du hjælper til med vagter på kræmmermarked.

Du meldte dig til at hjælpe BUS bestyrelsen, da den var i problemer. Det var der heldigvis også andre der gjorde, så du kunne træde til og hjælpe 2. div., da de kom i skades problemer. 


Fun facts: 

Du har konkurreret med din tvillingebror (Thomas Poulsen) siden i var mini. Thomas har aldrig vundet Årets OHK’er.

Spillede med nummer 10 som ungdomsspiller, fik sin brors nummer 11 som senior, da han fik sin første senior kontrakt.


Havde en farlig underhånd, som ungdomsspiller.

Han var altid en af de langsomste til løb, som ungdomsspiller og skulle vist på diæt som ung senior. Det er lidt det omvendte nu.



Stort Tillykke til Årets OHK - 2026 - Anders Poulsen


I sæson 2025 faldt valget på Jeppe Corfitz Andersen. 


Nogle gange skal anerkendelse gives, mens den fortjenes – og årets OHK’er fortjener uden tvivl stor ros og en kæmpe tak for sin indsats.


Årets OHK’er er en af de bærende kræfter i klubben. Ikke nok med, at han hjælper til ved kræmmermarkedet, julefrokosten, klubdagen og klubweekenden – han deltager også i afslutningsfesten, selv når han samtidig er afsted med U11 til et afsluttende stævne.


Alle i klubben kender Jeppe. Han er i hallen 5-6 gange om ugen, hvor han ikke blot er træner for ét, men hele tre hold. Samtidig spiller han selv på to hold og er en aktiv del af bestyrelsen. Hans engagement i børne-, unge- og seniorbestyrelsen er uundværligt, og hans tilstedeværelse ved klubbens arrangementer er ikke til at tage fejl af.


Men det stopper ikke her. Jeppe brænder for at lære børn at spille håndbold og for at give dem gode oplevelser, der rækker langt ud over banen. I en tid, hvor det kan være svært at finde frivillige, har han trådt til og taget alle de opgaver, han overhovedet kunne. Det er en indsats, der fortjener stor respekt og dybfølt taknemmelighed fra hele klubben.


Lige nu er Jeppe tovholder på vores Åben Skole-koncept, som har lokket flere nye spillere til de seneste år. Han står også for at finde trænere til de enkelte hold – så hvis man ønsker, at Jeppe skal have en smule mindre at lave næste sæson, så tag endelig fat i ham!

Men Jeppe nøjes ikke med det nødvendige. Han deltager også i frivillige træninger, ekstra møder med de nordfynske klubber, stiller op til foredrag om håndboldklubben og ser så mange hjemmebanekampe som muligt.



Jeppe er mere end en frivillig – han er en drivkraft, et forbillede og et uvurderligt samlingspunkt for klubben. Hans engagement, energi og kærlighed til håndbold smitter af på alle omkring ham.

Jeppe er – uden tvivl – klubbens mand.



Stort Tillykke til Årets OHK - 2025 - Jeppe Corfitz Andersen


I sæson 2024 faldt valget på Jan "Mess" Petersen. 


Årets OHK`er har sin daglige gang i klubben og har haft det i adskillige år.


Det har altid været de praktiske opgaver der har været i fokus.


Bestyrelses- og udvalgsarbejde har ikke haft den store interesse, men har altid været i tæt dialog med sin bestyrelse.


De uddelegerede opgaver og ansvarsområder er passet til punkt og prikke.


Årets OHK`er har også i mange år været en stabil hjælper ved årets Kræmmermarked og man kan ikke forestille sig et marked uden hans medvirken.


Mange håndboldspillere har gennem årene nydt godt af hans omhyggelighed og mange problemer er blevet løst – inden de blev et problem.


Årets OHK`er et unikt eksempel på den danske frivillighedskultur og er blevet en institution i OHK, hvor han også kan fejre sit 40-års jubilæum som holdleder for OHK`s herrehold



Stort Tillykke til Årets OHK - 2024 - Jan "Mess" Petersen


Tidligere "Årets OHK'er"


2026 Anders Poulsen

2025 Jeppe Corfitz Andersen

2024 Jan "Mess" Petersen

2023 Thomas Svensson

2022 Poul Erik Jeppesen

2021 Ingen (pga. corona)

2020 Ivan Petz

2019 Daniel "ludo" Nielsen

2018 Victor Pedersen og Rasmus Rendboe

2017 Danni Pasieczny Kastberg

2016 Henrik Svensson

2015 Tina og Anders Petersen

2014 Jeppe Andersen 

2013 Brian Andersen

2012 Sune Gren

2011  Henrik Nielsen

2010 Maria Madsen

2009 Lizzi Ladefoged

2008 Jette Svensson

2007 Bente, Kai, Erik, Henrik, Lars Peter og Ib

2006 Dorit Madsen

2005 Allan Olsen

2004 Poul Erik Jeppesen

2003 Flemming Rosendal

2002 Bjarne Hansen

2001 Eigil Hjæresen

2000 Ib Pedersen

1999 Rasmus Steen Pedersen

1998 Jan Erik Henriksen

1997 Jan Petersen

1996 Karen Bruun

1995 Vagn Hansen

1994 Hans Henrik Nielsen

1993 Brian Nielsen

1992 Søren Tolderlund

1991 Birgitte Andresen

1990 Karen Marie og Villy Hansen

1989 Steen Hjort

1988 Bente og Erik Feddersen

1987 Lars Duvander

1986 Annelise og Poul Erik Henriksen

1985 Karen, John, Kurt og Steen Bruun

1984 Else og Torben Knudsen

1983 Svend Aage Rasmussen