OHK 1. hold møder Odder Håndbold lørdag d. 11. feb. kl. 15.00

10. februar 2023

Kom og støt 1. holdet, når de møder Odder Håndbold

OHK vs. Odder Håndbold

Otterup 1. hold spiller hjemmekamp mod Odder Håndbold lørdag kl. 15.00 i Otterup Idrætscenter.


GYSERTIME VENTER LØRDAG…

Efter vikingernes flotte sejr over Rækker Mølle rakte holdet ud efter midterholdene i en særdeles jævnbyrdig 1. division.


Sidste weekends nederlag i Grindsted kombineret med de øvrige resultater, sendte igen Felgreens tropper mistænkeligt nær de direkte nedrykningspladser, som i øjeblikket besættes af Roskilde og Odder Håndbold.


Netop Odder kommer på besøg lørdag og vikingerne kan med en sejr bringe sig 4 point foran vore østjyske håndboldvenner. Odder kan med en 2-måls sejr sende de gulblusede ”under stregen”. Efterårets kamp i Odder endte med en snæver 1-måls til vikingerne efter en nervepirrende afslutning.


Der er derfor lagt op til en sand gysertime, når der fløjtes op lørdag kl. 15.00.


Det bliver ikke kun på banen, at der skal kæmpes. Odder sender en bus med 50 feststemte ”hjælpere” til den nordfynske slette og de vil blive mødt af vore egne trofaste trommeslagere - Yellow Wikings. De to holds aktører vil derfor blive mødt af et lydinferno fra begge holds tilskuere, der er en hver gysertime værdi.


Vikingerne har vist stor styrke i egen hule i denne sæson og netop dette kan få afgørende betydning mod Odder.


Velkommen til Odder Håndbold – dommere og ikke mindst vikingernes trofaste tilskuere.

-tofte


Læs mere her.

Af Henrik Svensson 15. april 2025
Sæsonafslutning for U13
Af Henrik Svensson 11. april 2025
Tak til Finn for 39 år i Otterup HK.