Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

GRAVRUSTEN BLEV BANKET AF...

Efter en lang julepause og næsten en måned uden at være i kamp, var det med en vis spænding, at der blev taget hul på 2. halvsæson for OHK`s 1. Divisionsherrer.

Inden kampen var der blomster og rosende ord fra sportschef Palle Pors til Tobias Grau Møller, der i dagens opgør rundede kamp nr. 100 i den gule trøje. STORT TILLYKKE til "Bisse".

Tobias 100kampe

Modstanderen i søndagens kamp var HIK der voldte OHK store problemer i den første kamp, der endte uafgjort.

Lad det være sagt med det samme – det blev aldrig nogen skønhedsåbenbaring af en håndboldkamp.

Dertil var der for meget rust, der skulle bankes af – for begge hold.

Gennem hele 1. halvleg fulgtes de to hold ad og OHK kunne gå til pause foran 14-13.

Efter pausen fortsatte jævnbyrdigheden. OHK havde dog en gylden mulighed for at bringe sig på vinderkurs ved stillingen 16-15 men to 100%-chancer blev brændt.

Brændte chancer og tekniske fejl stod i kø.

OHK`s spillere skal dog endnu en gang roses for deres engagement og tro på egne evner. Tidligere har vi set holdet ”falde ud” i perioder – de tider er forbi.

Midtvejs i 2. halvleg fornemmede man en begyndende træthed hos gæsterne og her forstod de gulblusede at slå til. På 10 gyldne minutter afgjorde OHK kampen for med 5 scoringer i streg at gå fra 21-19 til 26-19.

I målet leverede indskiftede Kristian Poulsen mange flotte redninger og da OHK`s contramaskine samtidig lagde ekstra tryk på HIK, kunne hjemmeholdet sikre sig den forventede sejr på 28-21.

OHK`s større bredde blev også en afgørende faktor, da kampen skulle afgøres.

Topscorer blev Mats Krog med 6 scoringer.

Onsdag aften gælder det pokalopgøret i Dalum Hallen mod HC Odenses herrer, der i øjeblikket topper 2. division. Kampen fløjtes i gang kl. 20.30.

Drengene fortjener fuld opbakning til dette fynske pokaldrama, så mon ikke vi ses i Dalum Hallen onsdag aften.

-tofte

 

 

  albani       meny120     nordfynsbank logo     intersport logo     puma  

Støt vores sponsorere - de støtter os

 

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.