Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

OHK HCO 2021 2

Det lignede at en lang tur nordenfjords sad i knoglerne, da OHK`s stolte vikinger løb på banen i Års Idrætscenter for at tage kampen op mod elitesatsningen Vendsyssel.

Fra starten diskede hjemmeholdet op med tempofyldt angrebsspil og en stærk afslutter Oliver Prince, der nærmest efter behag tordnede boldene ind bag en sagesløs Frederik Skou.

Vikingernes afslutninger var uden præcision og kraft, hvilket gav vendelboerne mulighed for en række af contraløb og scoring.

Vendsyssel gik på 3 min fra en føring på 10-8 til 15-9. Den ellers stolte vikingebåd var tæt på kollaps.

Styrmand Felgreen var tvunget til sin 2. Time-Out.

Det ændrede ikke meget og Vendsyssel kunne gå til pause foran 18-12.

Efter pausen blev Morten Glasius sat frem i en 5-1 forsvarsformation og det lagde en lille dæmper på hjemmeholdets angrebsspil. Nu tog lille vævre Daniel Holmen over og nærmest på egen hånd sørgede han for, at målene ikke udeblev for hjemmeholdet.

Trods nye ansigter i vikingeflokken hersker den velkendte vikingeånd stadig og på rå fight fik de sig kæmpet tilbage i kampen og udlignet til 24-24 med 10 min. igen.

Vendsyssel svarede dog hurtigt igen og med 3 hurtige scoringer afgjorde de i realiteten kampen og kunne køre en velfortjent sejr i hus.

Ovenstående på en dag, hvor vikingehæren ikke nåede det niveau, der plejer atvære kendetegnende for holdet.

Topscorer blev Jesper Chapion med 8 scoringer samt de tø fløje Morten Glasius med 6 og Nikolai Aleksandrovietz med 5 mål.

Det blev en lang tur tilbage til Nordfyn, hvor man allerede skal i kamp igen på fredag, hvor Roskilde kommer på besøg.

-tofte

 

  albani       meny120     nordfynsbank logo     intersport logo     puma  

Støt vores sponsorere - de støtter os

 

De 10 seneste nyheder fra Elite-afdelingen

De 10 seneste nyheder fra Øvrige

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.