REMIS I VIKINGEDYST...

Der var lagt op til et ægte vikingeopgør, dag OHK fredag aften tog imod vikingerne fra bunden af Roskilde Fjord – nærmere betegnet Roskilde Håndbold.

Som ny oprykket hold i 1. division var Roskilde et af det hold, som OHK´s garvede vikinger med deres rutine skulle vinde.

Med en stærkt spillende Kristian Ruben i målet og tempofyldt angrebsspil, lagde vikingeflåden flot fra land og bragte sig foran 6-4. Godt anført af Nikolai Aleksandroviets, der var særdeles træfsikker i contrafaserne.

Gæsterne fra domkirkebyen fik dog udlignet til 7-7 midtvejs i første halvleg.

De gulblusede vikinger trak med hurtige åretag fra gæsterne og kunne gå til pause foran 16-12. Flåden var på sejrskurs…

Kursen fortsatte efter pausen med en scoring til 17-12. Pludselig kom skuden af uforklarlige årsager ud af kurs og gæsterne fik udlignet til 18-18 i løbet af kun 6 minutter.

OHK virkede stressede - spillet anonymt og kynismen var pist borte.

Alligevel bliver det til endnu en 2-måls føring til 21-19 midtvejs i 2. halvleg. Igen får Roskilde udlignet – nu til 23-23 og der var lagt op til et nervepirrende opløb.

Indskiftede Frederik Skou leverede flotte redninger alt imedens kampens bedste spiller Nikolai Aleksandroviets med sin 11. scoring bragte OHK foran 26-24.

En udvisning af Mikel Dalby og et brændt straffekast af Aleksandroviets i slutminutterne, skulle blive skæbnesvangert.

Roskilde fik yderlige reduceret og med to sekunder tilbage fik holdet tilkæmpet sig et straffekast, som Philip Kempf sikkert satte ind bag en sagesløs Frederik Skou i OHK-målet til slutresultatet 27-27.

Vikingedysten endte remis og det var en flok særdeles modløse vikinger, der med bøjede hoveder gik i omklædningsrummet.

Manglende kynisme blev afgørende i kamp, der aldrig burde have voldt styrmand Felgreens tropper problemer.

Lørdag venter en udekamp mod oprykkerne fra FIF – en kamp der bare SKAL vindes.

-tofte

OHK HCO 2021 3