Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

FREMGANG AT SPORE TRODS NYT NEDERLAG...

OHK`s gæve vikinger har haft en svær opstart på den nye sæson og det er ikke blevet til den pointhøst, som man havde sat vikingenæsen op efter. Samtidig har spillet ikke været overbevisende.

I den sidste hjemmekamp mod HC Midtjylland var der dog fremgang at spore i en 2. halvleg som blev vundet med 4 mål. *Desværre var det ikke nok til en sejr.

Lørdag gjaldt det så en svær opgave i Grindsted, hvor OHK havde det svært sidste år.

Kampen i Grindsted blev en jævnbyrdig affære, hvor OHK fra tidligere at have dækket mere offensivt nu satsede mere på den defensive 6-0 formation. Noget holdet lige skal vænne sig til, men som generelt fungerede tilfredsstillende.

Hjemmeholdet kunne gå til pause foran 14-13.

Efter pausen kom OHK kortvarigt i front ved stillingen 16-15. Desværre blev vikingernes manglende kynisme, når tilspillede chancer blev misbrugt igen afgørende for kampens slutresultat, hvor Grindsted kunne sikre sig en snæver sejr på 23-22.

Topscorer for OHK blev Mads Kildelund med 6 mål.

kilde ohk hcm

Kan de gode spillemæssige takter fortsætte i den kommende hjemmekamp mod AJAX København lørdag kl. 16.00, så må der krydses klinger for, at der venter den fynske vikingehær 2 hårdt tiltrængte point.

-tofte

 

  albani       meny120     nordfynsbank logo     intersport logo     puma  

Støt vores sponsorere - de støtter os

 

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.