Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

ENDELIG NOGET PÅ SPIL...

Fredag aften sejrede OHK sikkert på udebane i lokalopgøret mod SUS-Nyborg i en kamp der reelt var uden nogen særlig betydning, da nedrykning og nedrykningsspil er suspenderet i sæsonen 2020-21.

Anderledes ser det ud tirsdag aften, hvor de to hold igen mødes. Denne gang i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter hvor der endeligt er noget på spil. Det gælder nemlig kampen i 6. runde i Santander Cup.

Selvom OHK`s formstærke vikinger må bære favoritværdigheden er der altid noget specielt over en pokalkamp. En såkaldt ”vind eller forsvind” kamp.

OHK går målrettet efter adgang til 7. runde, hvor chancen for at møde et Liga-hold er rimelig stor.

Kampen kan også bruges som forberedelse til sæsonens sidste hjemmekamp på lørdag mod storsatsende AJAX København, der er i tæt kamp med HC Midtjylland om den sidste adgangsbillet til oprykningsspillet til Ligaen.

En spændende uge for de nordfynske vikinger, inden sæsonen afsluttes lørdag hjemme mod AJAX København.

Pokalkampen tirsdag aften livestreames kl. 19.00 på SUS-Nyborgs hjemmeside.

-tofte

 

 

  albani       meny120     nordfynsbank logo     intersport logo     puma  

Støt vores sponsorere - de støtter os

 

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.