Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

Det var en særdeles tilfreds ny sportschef Jan Trier, der fra sidelinjen kunne se en flok gulkappede nordfynske vikinger, som med ny hvæssede sværd i den grad skar Skive i stumper og stykker.

Efter en jævnbyrdig start hvor holdene fulgtes ad til stillingen 4-4, fik OHK 5 gyldne minutter, hvor de med 5 scoringer bragte sig foran 9-4.

Hjemmeholdet var på det nærmeste lammet i den periode og foran OHK`s betonforsvar og en Kristian Ruben i målet, der mod sin tidligere klub leverede en af sine absolut bedste kampe, så havde Skive det svært.

andreas ny

Der var sæsondebut til Andreas Pihl efter sin knæskade op til sæsonstart og med 6 scoringer og adskillige målgivende afleveringer, kan hans debut vel bedst betegnes med – Pihl opad.

OHK udbyggede føringen og kunne gå til pause foran 14-7.

Efter pausen fortsatte OHK de gode takter og i takt med at holdet øgede forspringet stod modløsheden mere og mere malet i skibonitternes ansigter.

Med 6 minutter igen havde OHK sikret sig en 11-måls føring som dog i slutfasen blev reduceret til slutresultatet 30-21.

Efter en gedigen holdindsats kunne vikingernes velkendte jubelbrøl gjalde ud i Interfjord Arena.

Topscorer blev for hvilken gang Mats Gordon Krog med 7 mål tæt forfulgt af Andreas Pihl med 6 og Kristoffer Vestergaard med 5.

Efter HC Midtjyllands overraskende nederlag til FIF indtager OHK nu 3.pladsen og mon ikke det er blevet fejret med lidt ekstra mjød på vej hjem i bussen.

Næste fredag er der lagt op til et rigtig håndboldbrag, når Team Sydhavsøerne kommer til Otterup. En kamp der fløjtes i gang kl. 19:30.

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

De 10 seneste nyheder fra Elite-afdelingen

De 10 seneste nyheder fra Øvrige

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.