Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

odder 01

Det var tid til evaluering i omklædningsrum – spillergang – tilskuerpladser og i de tilstødende lokaler, da OHK`s herrer ”smed” et point i de absolut sidste sekunder, hvor Odders Mike Paulsen med et giftigt underhåndsskud udlignede til slutresultatet 26-26.

Forud var gået en tempofyldt og intens håndboldkamp, hvor OHK hurtigt bragte sig solidt foran 5-1 og 9-4.

Da Mats Krog fra eget tremeterfelt kastede bolden i det tomme Oddermål til stillingen 14-9 fornemmede man, at de blev de gulblusedes aften.

Odder fik reduceret OHK`s føring til halvlegsresultat 16-13.

Det tempofyldte spil fortsatte efter pausen, hvor især Odderfløjen Frederik Sass med skarpe afslutninger fra fløjen voldte hjemmeholdets forsvar store problemer.

Som forudset i de taktiske oplæg blev ”7 mod 6-spillet” flittigt benyttet af begge hold – dog med de risici som det indebærer.

Mod slutningen af kampen steg intensiteten på og uden for banen, hvor Odder bl.a. blev ramt af en i øvrigt korrekt udvisning for forkert udskiftning. Det medførte samtidig også en advarsel til Oddertræner Jacob Knudsen.

OHK havde generelt fuld styr på begivenhederne i forsvaret, hvor en storspillende Kristian Ruben Poulsen efter pausen leverede mange flotte redninger.

På højrefløjen viste Casper Juul Larsen endnu engang stor træfsikkerhed i sine afslutninger.

Med to scoringer af Magnus Frisk Jensen bragte OHK sig på vinderkurs med få minutter tilbage af kampen.

Det fik Odder til at dække en ”skæv 5-1 formation”, hvor OHK`s Thomas Poulsen blev sat ud af spillet og OHK`s angrebsspil stivnede i venstresiden.

Efter scoring til 26-25 var det Odder der var i boldbesiddelse de sidste sekunder og på mirakuløs vis fik Mike Paulsen på et lysket underhåndsskud passeret både OHK`s forsvar og målmand til slutresultatet 26-26 med kun to sekunder tilbage.

ØV – ØV – ØV

Skuffelsen lyste ud af øjnene på spiller – trænere og publikum medens jubelscenerne ingen ende ville tage i Odder lejren, som noget ufortjent kunne tage det ene point med tilbage til det østjyske.

Kunne OHK have gjort tingene anderledes i slutminutterne – svaret må blafre i oktober vinden de næste par dage. Chancerne for at lukke kampen helt ned var tilstede men blev desværre ikke udnyttet.

Topscorer blev Magnus Frisk Jensen med 5 scoringer.

Nu må holdet ryste de gule fjer og få rettet fuld focus på næste søndags kamp på hjemmebane mod HØJ Elite.

-tofte

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

De 10 seneste nyheder fra Elite-afdelingen

De 10 seneste nyheder fra Øvrige

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.