Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

OHK SIKKERT VIDERE I POKALEN...

OHK pokal 01

OHK`s Herrer sikrede sig mandag aften videre deltagelse til 6. runde i Santander Cup efter en sejr på 34-21 over Frederiksbergholdet KSG fra 3. division.

Efter en lidt sløv start hvor for mange chancer blev misbrugt, slog OHK det nødvendige hul midtvejs i 1. halvleg og bragte sig foran med 10 mål.

Kampen gav spilletid til Alex Dûring i målet og han leverede en rigtig fin præstation.

I fraværet af Anders Poulsen og Mads Kildelund på stregen, blev det en opgave for Jesper Chapion. En opgave som den normale playmaker klarede fint.

Der var også fine præstationer af Casper Juhl og Andreas Pihl, som på det nærmeste scorede efter behag.

KSG skal dog roses for en rigtig fin præstation, hvor specielt deres målmand og stregspiller gjorde sig positivt bemærket.

Efter 2 kampe på Frederiksberg inden for 3 dage gælder det nu topkampen mod Skive søndag eftermiddag kl. 15.00 i Otterup Idrætscenter. Begge hold bejler til en af de attraktive opspilskampe og vinderen af søndagens kamp vil stå rigtig godt.

Der er derfor al mulig grund til at møde op søndag eftermiddag og bakke de gule vikinger op.

-tofte

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.