Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

FYNSK POKALBRAG TIRSDAG KL. 20.00

Der er dømt ”Fynsk Pokalbrag”, når OHK`s damer tirsdag aften kl. 20.00 tager imod 1. Divisionsholdet fra DHG.

Umiddelbart en næsten umulig opgave for OHK – men pokalhåndbold er overraskelsernes turnering og OHK har ikke tænkt sig at smide håndklædet i ringen.

OHK er placeret helt fremme i toppen af Fynsserien og skal i 2. halvsæson forsøge at få status af divisionshold, når sæsonen sluttes. Det er derfor en kærkommen mulighed for træner Poul Erik Jeppesen og hans trup at prøve kræfter med et rutineret divisionshold.

DHG har gennem de seneste år præget damehåndbolden på Fyn og har et både talentfuldt men også rutineret hold, hvor holdets store målsluger er Frida Maag Damgaard. OHK har dog også bidraget til DHG`s hold, da Cecilie Hansen for nogle sæsoner skiftede fra OHK og til DHG. Her har hun i mange kampe har været en vigtig brik på målmandsposten for den odenseanske forstadsklub.

Der er derfor rigtig mange gode grunde til at lægge vejen forbi Otterup Idrætscenter TIRSDAG KL. 20.00 når der fløjtes op til ægte fynsk lokal- og pokalopgør.

-tofte

                

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.