Otterup HK

Håndbold på toppen af Fyn

FLOT COME-BACK RAKTE IKKE...

Søndag eftermiddag skulle OHK`s damer i Fynsserien forsøge at hente sæsonens første point imod BR66, der også var uden point forud for dagens kamp.

Kampen fik en lidt nervøs start med en del tekniske fejl og der skulle gå 8 min før OHK fik sin første scoring, da holdet reducerede gæsternes føring til 1-2.

Ved stillingen 3-3 fik BR66 en stærk periode og bragte sig foran 9-3 efter 22 min. bl.a. på en del straffekast.

OHK manglede tempo i deres spil og fik i de første 20 min ikke lagt noget pres på gæsternes forsvar.

Indskiftede Marie Louise Nielsen ville det dog anderledes og med to flotte scoringer fra distancen fik OHK reduceret til pausestillingen 5-9 i gæsternes favør.

Efter pausen udbyggede BR66 deres føring og bragte sig i front med 12-6 og kampen syntes på vej til en afgørelse.

OHK`s godt kæmpende damer ville det dog anderledes og på 12 gyldne minutter fik holdet udlignet til 12-12 og kampen var igen helt åben.

Resten af kampen fulgtes de to hold ad og publikum fik en nervepirrende afslutning.

Desværre brændte OHK et straffekast ved stillingen 16-17. Det benyttede de grønblusede BR66-spillere til at bringe sig foran 18-16 med få minutter tilbage.

Gæsterne formåede at holde dette forspring og kunne sikre sig en sejr på 19-17.

-tofte

  albani  fyens  meny120  nordfynsbank logo  intersport logo  puma  ugeavisen

Støt vores sponsorere - de støtter os

Otterup HK - Stadionvej 50, 5450 Otterup - info@ohk.dk - Cvr. 28003528

Copyright © 2016. All Rights Reserved.